OSS (FAQ) for dk.kultur.sprog

Hedder det "ad" eller "af"?

Det kan være svært at skelne mellem "ad" og "af" fordi de to ord som regel udtales ens, nemlig blot /a/. Der er dog en betydningsforskel, og derfor er det nødvendigt at kunne skelne på skrift. Problemet er dog ikke så stort som det i første omgang kan se ud til. Der er nemlig en forholdsvis enkel regel der klarer de fleste situationer:

Hvis man bevæger sig væk fra noget som man har befundet sig i/på, hedder det "af". Hvis man bevæger sig langs med, gennem eller i retning mod noget, hedder det "ad". Man kan også tænke på at "af" ofte har noget med "fra" at gøre (bemærk f'erne), mens "ad" har noget med "via" at gøre.

[1]Han gik først op ad stigen og så ned ad stigen igen.
[2]Han kurede ad nedløbsrøret. (Op og ned via stigen/nedløbsrøret)
[3]Hun faldt ned af (fra) stigen.
[4]Han kravlede op af (fra) hullet.
[5]Han kom ud af (fra) porten. (Han stod inde i porten)
[6]Han kom ud ad (gennem) porten.
[7]Drengen løb hen ad vejen.
[8]Hun gik ikke af (fra) vejen for nogen.
[9]Han tissede op ad et hegn.
[10]Hun kravlede opad for at komme op af hullet.

Ordene kan naturligvis også bruges i en sammenhæng med overført betydning, men det følger samme mønster:

[11]Det går ad (mod) helvede til.
[12]Du lærer det hen ad vejen.
[13]Du må se at komme ud af (fra) din krise.

Eksempler med næsten ens sætninger:

[14]Hans hoved stak ud af (fra) vinduet.
[15]Hans stak hovedet ud ad vinduet.
[16]Toget kørte af sporet. (Ulykke!)
[17]Toget kørte (hen)ad sporet. (Alt ok!)

Der er andre tilfælde hvor det ikke er svært at skelne. Fra-betydningen af "af" er tydelig i de følgende eksempler:

[18]Han delte gladeligt ud af sin viden.
[19]Han tog af naboens æbler.

"Ad" og "af" bruges også når man beskriver nogle følelsesreaktioner. Man bruger kun "af" når det beskriver årsagen:

[20]Han græd af glæde.
[21]Hun skummede af raseri.

Før 1986 hed det kun "ad" når man beskrev målet for følelserne:

[22]Hun grinede skånselsløst ad ham.
[23]Han hvæsede til gengæld ad hende.

I dag er det valgfrit om man vil bruge "ad" eller "af" i den slags sætninger. Det hænger sammen med at der ikke er noget skarpt skel mellem målet og årsagen.

[24]Hun lo ad/af hundens spilopper.
[25]Jeg kunne ikke lade være med at le ad/af ham.

En pedantisk forskel som ikke kunne fungere i praktisk sprog, og som altså er ophævet i 1986:

[26]Hun lo ad hans vittigheder. (Hun syntes at de var åndssvage)
[27]Hun lo af hans vittigheder. (Hun syntes at de var morsomme)

(BLH)

Rettet 3. October 2016