OSS (FAQ) for dk.kultur.sprog

Hvilke slags kommaer findes der?

Indtil 1996 var der to sideordnede officielle kommasystemer: grammatisk komma og pausekomma. Dette blev lavet om i 2. udgave af Retskrivningsordbogen (RO) fra 1996, som afskaffede pausekommaet og indførte et nyt kommasystem, det nye komma. Da det nye komma i lige så høj grad som det traditionelle grammatiske komma var baseret på en grammatisk analyse af teksten, omdøbtes det grammatiske komma til det traditionelle komma. Der blev givet valgfrihed mellem de to kommasystemer, men Dansk Sprognævn anbefalede nyt komma.

I 2004 besluttede Sprognævnet at omskrive reglerne sådan at betegnelserne nyt og traditionelt komma ikke længere bruges og er erstattet af ét samlet kommasystem. Der er dog fortsat en indbygget valgfrihed, som svarer til forskellen mellem nyt og traditionelt komma - der kan nu skelnes mellem kommasætning med og uden startkomma. Sprognævnet anbefaler fortsat den kommasætning der svarer til det nye komma, nemlig uden startkomma. Der er således tale om en omformulering snarere end en egentlig regelændring.

Den væsentligste forskel på de nævnte systemer er i praksis hvordan der sættes kommaer i forbindelser med ledsætninger:

  • Med startkomma/det traditionelle komma/grammatisk komma: Der er sædvanligvis komma både før og efter ledsætninger.
  • Uden startkomma/det nye komma: Der er komma efter, men ikke før, ledsætninger.
  • Pausekomma: Der er kun i særlige tilfælde kommaer ved ledsætninger.

Dansk Sprognævns opdaterede kommaregler kan læses i Retskrivningsordbogen fra og med 3. udgave, 4. oplag, og på sproget.dk.

Hvilken slags komma bør jeg bruge? (BJ)

Det har ikke nogen særlig betydning. Mit råd er: Kig på de forskellige muligheder, vælg et kommasystem som du har det godt med, og forsøg at bruge det nogenlunde konsekvent.

Dansk Sprognævn anbefaler som sagt i forrige svar at undlade at sætte startkomma.

Hvilken slags komma er brugt i denne OSS? (BJ)

Ikke nogen bestemt slags. Svarene er skrevet med den slags kommaer som de enkelte forfattere foretrækker.

Hvordan sætter man komma? (BJ, PBN)

Kommareglerne bygger på en grammatisk analyse med sætningen - med grundled (subjekt) og udsagnsled (verbal) - som det grundlæggende. Man skal altså kunne "sætte kryds og bolle", men også andre ting har betydning.

Her er et resume af reglerne i RO (§ 46 - 51).

  • Opremsningskomma (§ 46): Der sættes komma mellem sideordnede led som ikke er forbundet med bindeord (konjunktion):
    [1]Mine børn hedder Peter, Trine, Hans og Grete.
  • Selvstændige sætningsdele (§ 47): Ord og sætningsdele som står med en vis selvstændighed, ofte ligesom uden for sætningen, afgrænses med kommaer:
    [3]Peter, nu kommer du vel ikke, endnu engang, for sent i morgen, vel?
  • Tydeliggørelse (§ 51): Man kan eventuelt sætte komma for at tydeliggøre meningen:
    [4]Han sov, lidt før middagen.
    [5]Han sov lidt, før middagen.
  • Helsætninger (§ 48): Der sættes komma imellem helsætninger hvis der ikke er andet tegn (punktum eller semikolon):
    [6]Han kom for sent, og jeg kom for tidligt.
  • Ledsætninger (§ 49 - 50): Hvis man vælger startkomma fra, sættes der som hovedregel komma efter, men ikke før ledsætninger:
    [7]Den som kommer først til mølle, får først malet.
    [8]Jeg elsker at se på fuglene som kommer til foderbrættet jeg har sat op.
  • Vælger man at sætte startkomma, skal der også komma foran en ledsætning:
    [9]Den, som kommer først til mølle, får først malet.
    [10]Jeg elsker at se på fuglene, som kommer til foderbrættet, jeg har sat op.

(BJ, PBN)

Rettet 3. October 2016